Teaterkoncerten “Da pigtråden blev rødglødende” er historien om fire årtier i dansk musik- og kulturhistorie. I foråret 1964 danner Ole Bredahl, Sir Henry & His Butlers, og slår takten til ”Let´s Go”, ”Beautiful Brown Eyes” og ”Camp”. I 1965 træder Tommy Seebach ind i gruppen, og tilfører endnu mere succes..
Under vejs skildrer Teaterkoncerten fanhysteriet, der hærger i Place Pigalle og i Hit House. Peter Belli & Les Rivals får kæmpe succes med “Roll Over Beatles” og “You Better Move On”. Anisette & Dandy Swingers hitter med ”River Deep Mountain High.”
Med Tommy Seebachs evne til at skrive gode melodier og hits, får Sir Henry & His Butlers flere topplaceringer med: ”Annie Got A Date”, ”Mr. Joyful” og ”Im in love”. Fra 1979, og 14 år frem, sidder Tommy på tronen som kongen af Dansk Melodi Grand Prix. Han fik otte topplaceringer heraf tre vindere: ”Disco Tango”, ”Krøller eller ej” og ”Under stjernerne på himlen”.
Publikum kan glæde sig til et brag af en Teaterkoncert hvor det forrygende orkester, The Butlers, serverer hits fra 60’erne, 70’erne, 80’erne og 90’erne. Vi skal opleve syv danske bidrag til internationale Eurovisions finaler. Det var nemlig Søren Bundgaard, der afløste Tommy Seebach i Sir Henry & His Butlers.