En hyldest

Det smukke ved at være stjerne er, at alle ved hvem du er – men en dag brænder du ud og forsvinder i glemsel. Den efterfølgende generation af unge mennesker har ikke den fjerneste idé om, hvem du var og hvad du betød for din samtid. Sådan tror jeg de fleste på min alder havde det med Tommy Seebach. Vi der voksede op i 90’erne og 00’erne kender ikke de gamle stjerner og deres musik.
For mig var Tommy Seebach ham der vist nok endte sin karriere med at være stiv og dårlig. Tænk sig, det var den historie man lod gå videre til ungdommen. Ikke fordi det var hele sandheden, men fordi det simpelthen bare var en bedre historie.
Heldigvis fik jeg fornøjelsen af at dykke helt ind i familien Seebachs liv, og ikke mindst Tommys, da jeg blev engageret til forestillingen “Seebach”. Jeg fik for alvor øjnene op for, hvor Rasmus havde sit talent fra. Han har givet sin far en markant oprejsning, ved at spille hans musik og fortælle hans historier. I dag tror alle de helt unge Seebach fans, at “Under stjernerne på himlen” er et Rasmus Seebach nummer. Ved at bruge sig selv som talerør inspirerer han ungdommen med hans fars toner og han lukker munden på de mange, der kun havde dårlige ting at sige om Tommy.
For mig er historien om Tommy blevet en inspirationskilde til, hvordan man skal og ikke skal leve sit liv som kunstner. Det får mig til at stoppe op og vælge og prioritere, det jeg skal, og ikke skal tage i mit liv.
Før jeg fik rollen i musicalen ”Seebach” var Tommys musik ikke noget der havde tændt mig, men da jeg kom tæt på, så opdagede jeg hans tekster og musik har en fed charme og noget kant, som gør, at der fra Tommys solo tid i ny og næ ryger en LP på.
Jeg synes det er vigtigt at vi husker historien og aldrig glemmer den. Her taler jeg ikke bare om Seebachs melodier, men om pigtråden i Danmark generelt. Det er en epoke der har påvirket så mange mennesker, og den musik fortjener at blive hyldet så længe der stadig er mennesker tilbage der husker den. Vi er intet uden vores historie og ikke mindst, vores kulturhistorie.
Pigtråden med legendariske Sir Henry & His Butlers og Tommy Seebachs glade fængende pop skal huskes for eftertiden, ellers bliver vi identitetsløse og ensomme. Jeg glæder mig til at klappe takten til ”Let’s Go” og synge ”Under stjernerne på Himlen”. Vi skal mindes de store øjeblikke i Dansk Melodi Grand Prix. Når vi spiller Tommy og Oles musik, skal igen komme sige ”hvad fanden er det?” Ingen fortjener at forlade denne verden på den måde, for Sir Henry & his Butlers er en bid af vores historie.

Vi ses i teatret
Joakim Lind Graae Tranberg

Hør her “Under stjernerne på himlen”